Frivillighed hos Radar
De frivillige er oftest tilknyttet et bestemt arbejdsområde, og hver måned bliver der lavet vagtplaner, der søger at tilgodese folks præferencer. Hvis du er interesseret i at blive en del af frivilliggruppen, så skal du vide, at du skal være fyldt 20 år for at komme i betragtning. Desuden forventes det, at du har en interesse i musik- og kulturområdet, gode samarbejdsevner, engagement i Radars virke og altid optræder imødekommende over for publikum og musikere.